LEGO SERIOUS PLAY

Book en workshop til din virksomhed eller organisation.

Hvad er LEGO Serious Play?

“LEGO®SERIOUS PLAY® er en metode, der anvendes til at facilitere møder og processer på en effektiv og kreativ måde. Deltagerne stilles spørgsmål der gradvis bliver mere komplekse, hvorefter de bygger deres egen LEGO-model som svar på spørgsmålene. LEGO Serious Play anvendes bl.a. til strategi-, team- og produktudvikling.”

Bestil en workshop
Kender du det?

Ulige taletid

På et typisk møde er det 20% af deltagerne der taler 80% af tiden. Resten er ikke aktive.

Manglende ejerskab

Vigtige strategiske beslutninger træffes hen over hovedet på medarbejderne, som ikke føler sig set.

Udfordrende fælles sag

En fælles udfordring skal løses. Hvordan kommer vi videre, når de traditionelle metoder ikke rækker?

Begrænset kendskab

Selvom man arbejder tæt sammen, er kendskabet til hinandens viden og kompetencer mangelfuldt.

En LEGO Serious Play workshop tager hånd om disse udfordringer. Læs mere nedenfor…

Processen
1
Byggeudfordring

Igennem workshoppen stiller facilitatoren deltagerne ”byggeudfordringer”, der er relateret til emnet for workshoppen.

2
Byg en model

Deltagerne bygger dernæst deres svar på byggeudfordringen som en LEGO model, der tillægges en metaforisk betydning, som skaber mening.

3
Del og lyt

Deltagerne fortæller hinanden om deres model og hvilken betydning, LEGO elementerne har. Alle lytter til hinandens historier.

“I en typisk LEGO Serious Play workshop er der 12 deltagere pr. facilitator. Workshoppen kan vare fra alt mellem tre timer til to dage og processen er altid meget struktureret. I de længerevarende workshops opbygger deltagerne organisatoriske landskaber, hvilket giver et fantastisk overblik over en kompleks hverdag. Alle er involverede og aktive gennem hele processen hvorved der skabes et stærkt engagement og ejerskab.”

LEGO elementerne

“I LEGO®SERIOUS PLAY® bygger man sine tanker i metaforer og symboler. Der ligger uanede mængder viden gemt i vores hænder, som vi ikke er bevidste om, og som ikke kommer frem gennem samtale. Ved at anvende LEGO klodserne ‘tænker vi med hænderne’ og kommer derved frem til helt nye erkendelser. Det er derfor vigtigt, at man har de helt rigtige LEGO elementer til rådighed. I vores workshops anvender vi kun de officielle LEGO®SERIOUS PLAY® sæt.”

Starter kit

Landscape kit

Connections kit

Få en skræddersyet workshop

Strategi, vision og mission

Få alle tanker, nuancer og holdninger med, når I skal udvikle eller justere en ny strategi, vision eller mission i jeres organisation.

Teamudvikling

Hvor godt kender I egentlig hinanden i teamet? Få en klar forståelse for hinandens synspunkter og arbejdsopgaver og opnå en stærk teamidentitet.

Produktudvikling

Sæt gang i kreativiteten med en workshop, hvor vi starter med idé- og konceptudvikling efterfulgt af produktudvikling og branding.

Uddannelse og læring

Universiteter og uddannelsesinstitutioner anvender LEGO Serious Play som hands-on learning i forbindelse med opgaver, kompliceret teoristof samt metode.

Iværksætteri og startups

Kombiner LEGO Serious Play metoden med Business Model Canvas der sikrer, at man når hele vejen rundt ved opstart af virksomhed.

Arbejdsmiljø og stress

Stress på arbejdspladsen er blevet en folkesygdom. Vi sætter fokus på de strukturer på arbejdspladsen der belaster og hvordan de forbedres.

Udtalelser

"Vi har nået mere på én dag, end vi ville have nået på en uge med en traditionel workshop"

"Det er så simpelt, men så utrolig effektivt. Workshoppen gjorde, at vi fik alle de gode idéer frem i lyset"

"Det var fantastisk at se, hvordan LEGO Serious Play workshoppen fik alle medarbejderne til i fællesskab at løse komplicerede og komplekse problemer"

Kontakt os for mere information

Udfyld formularen eller kontakt os på contact@brickstarter.com eller telefon 61272787

Historien bag metoden

“To professorer fra IMD i Schweiz, Johan Roos og Bart Victor, opfandt i 1990’erne LEGO Serious Play som en ledelsesmetode til at forbedre forretninger. Metoden blev testet og finpudset ved at afprøve metoden hos store virksomheder som Tetra Pak, Hydro Aluminium og 300 ledere hos LEGO. Efter de succesrige resultater besluttede LEGO ejer Kjeld Kirk Kristiansen at oprette en enhed, der skulle udvikle LEGO Serious Play yderligere. I dag bliver LEGO Serious Play anvendt af virksomheder som Daimler Chrysler, Roche Pharmaceutical, SABMiller, Tupperware, Nokia og Orange samt Finansministeriet, Økonomistyrrelsen og SOS Børnebyerne.”

Om os
 Lars Louring

“Jeg er certificeret LEGO Serious Play facilitator og uddannet cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser fra Aalborg Universitet. I flere år har jeg beskæftiget mig med kreativitet og innovation, blandt andet i min tid hos LEGO Education. Jeg er en ivrig iværksætter og deltog i 2012 i iværksætterprogrammet Startup Chile, hvor jeg udviklede digitale undervisningsmaterialer til uddannelsesområdet. Desuden arbejder jeg i det spirrende animationsmiljø i Viborg, hvor jeg er ansat som animationskonsulent i kommunen.”

Se min Linkedin profil
Få svar på dine spørgsmål

Hvornår er LEGO Serious Play den rigtige metode at anvende?

Når…

…en gruppe arbejder sammen uden at kende hinandens arbejdsopgaver

…der skal findes en løsning på en fælles problemstilling

…alle skal have mulighed for at bidrage med deres visioner og mål for fremtiden

…der skal opnås et fælles mindset 

…man skal opnå en større forståelse for hinanden

…man skal have effektive og konstruktive diskussioner, hvor alle bliver hørt

…der skal tænkes kreativt og udvikles nyt

Hvad er prisen

Priser afhænger af flere ting:
– Antallet af timer (De korteste workshops er 3-4 timer mens de længste er to dage)
– Antal deltagere (Én facilitator til 12 personer)
– Hvor i landet (Vi holder til i Aarhus)

En heldags workshop med 12 deltagere i Jylland koster 12.000,- Kontakt os for yderligere information.

Vi har også mulighed for at afholde en demo-workshop på én time. Dette er dog kun en introduktion til konceptet.